Vitamin Well indgår samarbejde med prominent DJ og influencer

DJ, forfatter og sundhedsentusiast, Emilie Lilja, har per dags dato indgået en 1-årig aftale med Vitamin Well Danmark. Vitamin Well Danmark har længe været på udkig efter den helt rette profil til at repræsentere brandet indenfor lifestyle og mode. Brand Manager, Nicholas Buch, har da også svært ved at skjule begejstringen over aftalen og udtrykker følgende;

– Emilie er en moderne kvinde af mange talenter, som personificerer de værdier, vi ligeledes hylder som brand. Vi har et ønske om at bidrage og supportere Emilie i hendes travle hverdag, som byder på alt fra spillejobs, photoshoots og træning. Ydermere glæder vi os til at søsætte vores første projekt sammen under Copenhagen Fashion Week i august.

Emilie Lilja udtrykker ligeledes begejstring over samarbejdet;

– Jeg er glad og spændt på endelig, at måtte afsløre mit samarbejde med Vitamin Well Danmark, som byder på nogle virkelig fede projekter det kommende år. Vitamin Well er et brand som passer perfekt til mig og min hverdag. Produkterne er supergode at have med på farten og så bruger jeg dem også før og efter min træning.

Vitamin Well Danmark og Emilie Lilja skal i første omgang afholde en eksklusiv modefest til Copenhagen Fashion Week, som bliver annonceret i den nærmeste fremtid.