VW_MikkelHansen2000x1000
VW_MikkelHansen_1500x1500

Du har lige været i Danmark til landsholdssamling – Hvordan er det gået?
I den første kamp var vi måske lidt langsomme om at komme i gang, men jeg synes egentligt det gik fint. Det bedste ved det hele var egentligt, at vi ikke fik nogen skader. I vores verden handler det jo altid om at være skadesfri, og at vi ikke får skader på de vigtige positioner. Vi gik igennem en samling, hvor jeg synes vi blev bedre som hold – først og fremmest, både på og udenfor banen. Man lærer mere omkring hinanden – især de nye spillere, men også på banen – hvor vi kom længere rendefensivt med nogle ting, og offensivt kom der en lille smule mere sikkerhed i spillet. Det er klart, når man kun har to træninger op til første kamp, så er det måske begrænset, hvor godt man spiller. Men det handler om at vinde, og man skal også vinde de kampe, hvor man ikke leverer en toppræstation. Jeg synes det så rigtig fint ud – også i forhold til VM, som vi alle sammen sigter hen mod og glæder os rigtig meget til.

VM afholdes på dansk jord i starten af det nye år – Hvad er forventningerne hertil?
Forventningerne er store! Man får muligvis ikke en større oplevelse i karrieren end at spille en kæmpe slutrunde på hjemmebane. VM er nok den største slutrunde, man kan spille, så det bliver stort for os alle sammen. Dem der var med i ’14 i Herning, de ved, hvad jeg snakker om. Den måde man bliver båret frem af tilskuerne, hver evig eneste gang man spiller. Det er noget helt specielt og unikt ved at repræsentere sit eget land på hjemmebane. Forhåbentlig kan det være med til at give os de sidste 5-10 %, som gør, at man vinder de tætte og store kampe.

Hvornår begynder forberedelserne til en slutrunde som denne?
De er startet for lang tid siden. Det er selvfølgelig klart, at det handler om at være i den bedst mulige form, men det starter allerede om sommeren, hvor det gælder om at være i den mest optimale form. Er man det, så er risikoen for skader også mindre.

Hvornår bruger du Vitamin Well?
Jeg bruger Vitamin Well i mange sammenhænge. Det er det jeg synes der er fantastisk ved Vitamin Well. Det passer ikke kun til én speciel given situation, men er mere eller mindre et all around produkt, vil jeg sige. Jeg kan bruge det i min træning, jeg kan bruge det derhjemme eller om eftermiddagen, når jeg er tørstig. Efter træning bruger jeg Vitamin Well til at komme mig hurtigst muligt. Jeg kan finde på at bruge Vitamin Well op til en kamp, før træning eller når jeg bare render rundt i Paris’ gader. Så på den måde, så fungerer Vitamin Well optimalt for mig. Jeg drak også Vitamin Well, før jeg indgik dette samarbejde, hvilket jeg synes er væsentligt.

Hvorfor har du netop indgået et samarbejde med Vitamin Well?
Ja, det er fordi, at det efter min mening er et fantastisk brand – med en masse produkter, som jeg selv har gjort brug af tidligere, men som jeg også synes, at jeg kan spejle mig i som person. Jeg synes, at det er et ret godt match i forhold til, hvem Vitamin Well er, og hvem jeg er som person. Både i forhold til mig selv som person, men også i forhold til MH24 foreningen – Mikkel mod mobning. På den måde ser jeg det her som et rigtig godt samarbejde, og noget jeg selvfølgelig allerede glæder mig til. Det er også ud fra, hvad jeg har set, hvordan og hvorledes det fungerer, og i forhold til vores løb, som vi havde her for en uge siden, hvor der mødte en masse mennesker op for at hjælpe, men også bare for at være en del af et fællesskab – ved at løbe en tur sammen.

Kan du kort beskrive dit arbejde med MH24, og hvorfor du startede det?
Mit arbejde med MH24 går ud på at se, om jeg ikke kan påvirke de yngre mennesker inden for håndbold. Det er i det her tilfælde, hvor man kan sige, at det er inden for håndbolden, at jeg har den bedste mulighed for at påvirke de yngre mennesker. Det er i forhold til at lægge fokus på, at man altså sagtens kan dyrke idræt på et forholdsvis højt niveau og så stadigvæk være en ordentlig holdkammerat eller ven. Jeg synes, det er ærgerligt, at forskellige undersøgelser har vist, at hvert 8. barn stopper til håndbold på grund af, at de bliver drillet eller mobbet. Jeg vil gerne sørge for, at alle de her børn, som kommer til træning, kamp osv., har det sjovt. Fordi, – det har altid været et fristed for mig, det har altid været sted, hvor jeg har haft det helt vildt sjovt. Et sted hvor jeg har haft rigtig rigtig mange venner både på- men også udenfor banen. Selv den dag i dag har jeg en masse venner inden for håndbold, og alle de fede oplevelser jeg har fået, – dem vil jeg da også gerne have, at de her børn de får. Så det var nok motivationen i det.




The Generation webbyrå Stockholm